Mobilitet og grønne byrum i historisk bymiljø

Byudvikling & Mobilitet

Haga station og byrum
Göteborg, Sverige

Visualisering

Gottlieb Paludan Architects er designansvarlig arkitekt på Haga Station i Göteborg med ansvar for udformningen af stationsbygninger, holdeplads og byrum.

Haga Station er en del af Västlänken, der er et stort infrastrukturprojekt i det centrale Göteborg med 8 km ny jernbanestrækning heraf 6 km i tunnel og en samlet anlægssum på 20 mia. SEK. I den forbindelse etableres der tre underjordiske stationer, hvoraf Haga Station er den ene med en placering midt i et kulturhistorisk miljø ved Kungsparken.

Projektområdet er på 25.000 kvadratmeter, og ydelserne for opgaven inkluderer arbejder i og på terræn, hvilket blandt andet er stationsbygningerne til den underjordiske station, ny holdeplads for bus og sporvogn samt alle dele af byrummet som beplantning, belægninger, belysning og øvrigt byrumsinventar.

Bygherre
Göteborgs Stad, Trafikverket, Västfastigheter og Västtrafik
Status
Projekt
Omfang
25000 m2
År
2028
Samarbejdspartner
AFRY

Modelfoto

Modelfoto

Tilgangen til opgaven er både at skabe et velfungerende trafikalt knudepunkt og samtidig indskrive sig på nænsom vis med stor respekt for det kulturhistoriske miljø. Projektet forener derved park-, by- og stationsmiljøer i en sammenhængende helhed på tværs af alle designelementer. I det hele taget er det projektets ambition at lade byens rum spille hovedrollen, mens stationsbygningerne udformes som lavmælte, funktionelle pavilloner i det grønne byrum. Opgaven blev vundet i samarbejde med AFRY som resultat af en 1. præmie i en projektkonkurrence i 2020, og projektet forventes klar til indvielse i 2028.

Visualisering

Visualisering

Situationsplan med markeret projektområde

1/5

Specialistviden

Vores medarbejdere behersker en lang række specialistkompetencer, som anvendes på tværs af forskellige projekter og arbejdsområder.

Læs mere om vores specialistviden

Alle mennesker skal kunne bevæge sig trygt og værdigt gennem vores fælles byrum og bygninger. I komplekse anlæg som stationer, terminaler og andre offentlige knudepunkter er universelt design ikke bare en funktion – det er et grundlæggende designprincip, der sikrer lige adgang og høj funktionalitet for alle, uanset fysiske eller kognitive forudsætninger.

Udforsk

Lys er en uundværlig del af vores hverdag. Det skaber de rammer, vi lever og arbejder i, og har en afgørende indvirkning på vores velvære. Når lyset er godt, understøtter det os i vores aktiviteter, skaber tryghed og styrker den visuelle oplevelse af de steder, vi færdes. Derfor er det vigtigt, at lysdesign planlægges med omtanke og indsigt for at understøtte både funktion og æstetik i vores rum og bygninger.

Udforsk

Byudvikling & Mobilitet

Byer er i konstant forandring. Vi udvikler løsninger, der fremmer sammenhæng, mobilitet og livskvalitet - og som skaber værdi på tværs af byrum, infrastrukturer og lokale fællesskaber.
Læs mere

Vil du høre mere om Haga station og byrum ?

Sara Wille-Garvin

Leder af Byudvikling & Mobilitet, DGNB-konsulentByplanlægger, Arkitekt MAA