Cylindrisk, transparent cykelparkeringshus ved Harburg trafikknudepunkt i Hamborg

Byudvikling & Mobilitet

Konkurrenceforslag til nyt cykelparkeringshus i Hamborg
Hamborg, Tyskland

Gottlieb Paludan Architects har udarbejdet konkurrenceforslag til et nyt cykelparkeringshus i Harburg i den tyske delstat Hamborg. Parkeringshuset skulle indpasses på en trang grund ved et lokalt trafikknudepunkt og samtidig fremstå som en transparent og indbydende facilitet for cyklister.

Konkurrencen omfatter udformningen at et 2.000 m2 cykelparkeringshus med plads til i alt 1.200 cykler – 600 cykler i første realiseringsfase og yderligere 600 i anden fase. Parkeringshuset anlægges delvist under terræn nær et trafikalt knudepunkt og forbindes til Hamborgs undergrundsbane. Udover parkeringspladser skal den nye bygning også rumme andre cykelrelaterede faciliteter, såsom vaskeanlæg, værksted, cykelhandler samt kontor med tilhørende, opholds- og toilet- og badefaciliteter.

Bygherre
P + R-Betriebsgesellschaft mbH
Status
Konkurrenceudbud
Omfang
2000 m2
År
2020
Rådgvining
Fotos
Gottlieb Paludan Architects

Cylindrisk parkeringshus med fokus på lys, tryghed og bæredygtighed

Gottlieb Paludan Architects’ løsning tager udgangspunkt i området og grundens snævre omrids. Parkeringshuset konstrueres i en kombination af stål og træ og udformes som en cylindrisk bygning med et åbent atrium i midten, der giver adgang til alle etager. Den åbne og hjørneløse konstruktion skaber overblik i bygningen og medvirker til større tryghed for brugerne. Huset indrettes med modulære, udskiftelige inventardele, der giver mulighed for successivt at øge mængden af parkeringspladser til 1.200. Bygningens transparente facade og grundens skråning medvirker til, at naturligt lys transporteres hele vejen ned til de underliggende etager under terræn via atriummet, hvilket mindsker behovet for kunstigt lys. Planter vil gro fra de nederste etager op igennem atriummet og skabe en levende atmosfære, der forbedrer brugeroplevelsen i parkeringshuset. Konkurrencen blev udbudt af P + R-Betriebsgesellschaft mbH, som modtog i alt 15 konkurrenceforslag. Tre forslag gik videre til anden runde, hvor vi fik 2. præmie.
Parkeringshuset konstrueres i en kombination af stål og træ og udformes som en cylindrisk bygning med et åbent atrium i midten, der giver adgang til alle etager

1/2

Specialistviden

Vores medarbejdere behersker en lang række specialistkompetencer, som anvendes på tværs af forskellige projekter og arbejdsområder.

Læs mere om vores specialistviden

Cyklen spiller en central rolle i fremtidens bæredygtige byer. Den er et effektivt svar på trængsel, forurening og stillesiddende livsstil – og samtidig et vigtigt element i mobiliteten i både bykerner og forstæder. Et velfungerende cykelmiljø gør det let at vælge cyklen i hverdagen og styrker forbindelserne mellem byens funktioner.

Udforsk

Lys er en uundværlig del af vores hverdag. Det skaber de rammer, vi lever og arbejder i, og har en afgørende indvirkning på vores velvære. Når lyset er godt, understøtter det os i vores aktiviteter, skaber tryghed og styrker den visuelle oplevelse af de steder, vi færdes. Derfor er det vigtigt, at lysdesign planlægges med omtanke og indsigt for at understøtte både funktion og æstetik i vores rum og bygninger.

Udforsk

Alle mennesker skal kunne bevæge sig trygt og værdigt gennem vores fælles byrum og bygninger. I komplekse anlæg som stationer, terminaler og andre offentlige knudepunkter er universelt design ikke bare en funktion – det er et grundlæggende designprincip, der sikrer lige adgang og høj funktionalitet for alle, uanset fysiske eller kognitive forudsætninger.

Udforsk

Byudvikling & Mobilitet

Byer er i konstant forandring. Vi udvikler løsninger, der fremmer sammenhæng, mobilitet og livskvalitet - og som skaber værdi på tværs af byrum, infrastrukturer og lokale fællesskaber.
Læs mere

Vil du høre mere om Konkurrenceforslag til nyt cykelparkeringshus i Hamborg?

Sara Wille-Garvin

Leder af Byudvikling & Mobilitet, DGNB-konsulentByplanlægger, Arkitekt MAA