Om os
Gottlieb Paludan Architects er en skandinavisk arkitektvirksomhed baseret i København. Vores mål er at skabe større sammenhængskraft med arkitektur, der forbinder mennesker, byer og landskaber.
Vores profil
Udviklingen og udformningen af samfundets grundlæggende funktioner er en central, faglig opgave for os. Vi kombinerer vores arkitektoniske kompetencer inden for byggeri, landskab og design til at forvandle komplekse udfordringer til integrerede og modstandsdygtige arkitektoniske løsninger. Vi fokuserer på infrastruktur, og vi har særlig erfaring inden for segmenterne energi, vand og industri samt mobilitet og transport.
Vores virksomhed blev grundlagt i København i 1901 og har udviklet sig gennem generationer af arkitekter. I dag er vi en skandinavisk arkitektvirksomhed med et bredt internationalt udsyn, og vi er en del af AFRY - en international ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed.
Mere end 120 års samarbejde med teknologisk innovative kunder har givet os en dyb forståelse af meget specifikke tekniske og funktionelle krav. Det gør os i stand til at udvikle robuste og æstetisk tiltalende arkitektoniske løsninger og integrere bæredygtig praksis i projekterne uden at gå på kompromis med de funktionelle krav.
Vores vision
Vores rådgivning
Byggeri, landskab og design er de tre arkitektoniske discipliner, der tilsammen udgør fundamentet i vores arbejde. Vi anvender vores tværfaglige ekspertise på tværs af arbejdsområder og projekter for at skabe den bedste sammensætning af kompetencer og levere integreret arkitekturrådgivning, der matcher opgavens unikke krav. Vi arbejder især med energi, industri og transport.
Læs mere