Udformning af Danmarks længste landbro

Byudvikling & Mobilitet

Funder Ådal Motorvejsbro
Silkeborg, Danmark

Broen er Danmarks længste landbro med et broareal på ca. 19.000 m2. Den er ca. 740 m lang og er udformet som to parallelle tvillingebroer, hvilket gør konstruktionens fremtoning relativt spinkel, på trods af dens størrelse. De to brodragere hæver sig 30 meter over ådalens bund.

Gottlieb Paludan Architects har ydet arkitektonisk og landskabsarkitektonisk rådgivning i forbindelse med udformningen af broen, som er placeret på motorvejsstrækningen mellem Herning og Silkeborg i Jylland. GPAs arbejde omfattede den landskabelige indpasning af broen, principper for brodesign samt visualisering og præsentationsmateriale til konkurrenceforslag. GPAs Uffe Wainø har været ansvarlig for broens arkitektoniske udformning, udviklet i tæt samarbejde med projektets ingeniører og arkitekt Kresten Bloch.

Bygherre
Vejdirektoratet
Status
Udført
År
2012
Samarbejdspartner
Atkins, Arkitekt Kresten Bloch, Züblin+Dywidag, Niras, K + S Consult
Rådgvining
Fotos
Fotos: Gottlieb Paludan Architects
Broen berører ådalens landskab så lidt som muligt. Den er udformet så den er let aflæselig, tydelig og enkel i sit udtryk, både som helhed og i detaljen. Med enkle og klare konstruktioner matcher den ådalens store landskab, og med sin rolige tracering beskriver den en svævende bevægelse over ådalen. Det har været afgørende, at brokonstruktionens skala er afpasset i forhold til skalaen i det store landskabsrum, den optræder i. Broens kontinuerligt kurvede og visuelt rolige linjeføring giver trafikanterne en storslået panorering over ådalens landskab. Udformning af bjælkehøjde, brodæk og bropille bygger på ønsket om at skabe en bro med størst mulig visuel spændstighed og lethed. Broen er udformet med kontinuerlig bjælkehøjde, for at understrege et liniært og roligt forløb. Brodækket er i tværsnittet udkraget fra brobjælken, så denne ligger i skygge, og er afsluttet med kantdrager vis yderside fanger lyset. Bropiller er svagt tilspidsede så de kobles sammen parvis og signalerer stabilitet.

Billede beskrivelse mangler

Billede beskrivelse mangler

Forslaget vandt 1. præmie i 2007 og broen stod færdig i 2012.

1/8

Specialistviden

Vores medarbejdere behersker en lang række specialistkompetencer, som anvendes på tværs af forskellige projekter og arbejdsområder.

Læs mere om vores specialistviden

Alle mennesker skal kunne bevæge sig trygt og værdigt gennem vores fælles byrum og bygninger. I komplekse anlæg som stationer, terminaler og andre offentlige knudepunkter er universelt design ikke bare en funktion – det er et grundlæggende designprincip, der sikrer lige adgang og høj funktionalitet for alle, uanset fysiske eller kognitive forudsætninger.

Udforsk

Broer er afgørende forbindelser i den byggede infrastruktur. De skaber mobilitet, forbinder bydele og landskaber og bidrager til sammenhæng i transportnettet og det offentlige rum. Udover deres funktion som færdselsårer har broer også betydning for omgivelsernes arkitektoniske og oplevelsesmæssige kvalitet. Derfor kræver brodesign både teknisk indsigt og en bevidsthed om stedets karakter og brugernes behov.

Udforsk

Byudvikling & Mobilitet

Byer er i konstant forandring. Vi udvikler løsninger, der fremmer sammenhæng, mobilitet og livskvalitet - og som skaber værdi på tværs af byrum, infrastrukturer og lokale fællesskaber.
Læs mere

Vil du høre mere om Funder Ådal Motorvejsbro?

Marise Hansen

Leder af Natur & Klima, ProjektlederLandskabsarkitekt