Specialistviden

Universelt design

Alle mennesker skal kunne bevæge sig trygt og værdigt gennem vores fælles byrum og bygninger. I komplekse anlæg som stationer, terminaler og andre offentlige knudepunkter er universelt design ikke bare en funktion – det er et grundlæggende designprincip, der sikrer lige adgang og høj funktionalitet for alle, uanset fysiske eller kognitive forudsætninger.

Intactila ledelinjer

Intactila ledelinjer

Universelt design som arkitektonisk grundprincip

Hos Gottlieb Paludan Architects arbejder vi målrettet med universelt design som en integreret del af vores arkitektur. Med afsæt i gældende retningslinjer, brugerindsigt og mange års erfaring skaber vi løsninger, hvor æstetik, tilgængelighed og funktionalitet går op i en højere enhed. Vores tilgang favner hele spektret af brugere – og sikrer værdige rammer for alle.

Metoder, der fremmer universelt design

Universelt design handler om at skabe løsninger, der fungerer for flest muligt – uden behov for særtilpasninger. Det gælder tydelig wayfinding, gode oversigtsforhold, logiske flow og trygge adgangsveje. Vi arbejder med rum, der er nemme at forstå og bruge – også for mennesker med funktionsnedsættelser. Vores egen Inklusionsguide understøtter arbejdet og sikrer opmærksomhed på brugerbehov gennem hele designprocessen.

Digitale flowanalyser er et vigtigt redskab i vores arbejde med universelt design. Gennem simulering af brugerbevægelser kan vi identificere udfordringer og kvalificere beslutninger om placering af indgange, gangforløb og opholdszoner. Analysen giver et stærkt grundlag for at skabe intuitive, robuste løsninger, der fungerer i praksis – også under spidsbelastninger.

Holte Station, foto: Lars Rolfsted Mortensen

Holte Station, foto: Lars Rolfsted Mortensen

Rådgivning på tværs af skala og sektorer

Vi rådgiver både offentlige og private aktører – fra strategisk planlægning og brugerinddragelse til konkret udformning af detaljer som ledelinjer, kontrastmarkeringer og taktile belægninger. Uanset projektets skala arbejder vi helhedsorienteret og tværfagligt, så universelt design bliver en naturlig og værdiskabende del af den arkitektoniske løsning.

Workshop - Danske Handicap Organisationer

Ordrup Station, foto: Lars Rolfsetd Mortensen

Vil du vide mere om universelt dsign?

Sara Wille-Garvin

Leder af Byudvikling & Mobilitet, DGNB-konsulentByplanlægger, Arkitekt MAA