Specialistviden

Regnvandshåndering

Kraftige regnhændelser er blevet mere hyppige, og byer står derfor overfor øgede udfordringer i forhold til at håndtere regnvand effektivt. Traditionelle løsninger, som udvidelse af kloaknettet, er ikke længere tilstrækkelige, og alternative metoder som lokal afledning af regnvand (LAR) bliver en nødvendighed. Denne tilgang giver mulighed for at håndtere vandet på overfladen, samtidig med at byens og landskabets terræn omformes.

Byfælled i Arenakvarteret, foto: Gottlieb Paludan Architects

Byfælled i Arenakvarteret, foto: Gottlieb Paludan Architects

Pragmatik og poesi i samme løsning

Hos Gottlieb Paludan Architects arbejder vi med regnvandshåndtering i både stor og lille skala – fra gade- og gårdrum til store, rekreative landskaber. Fælles for alle projekter er ønsket om at integrere LAR-løsninger, der ikke blot fungerer teknisk, men samtidig tilfører byens rum sanselighed, skønhed og rekreativ værdi. Vi skaber løsninger, der spejler vejret og klimaet – som regnbede, render og søer, der er med til at fortælle historier om tid, natur og sted.

Kontekstbevidste og langtidsholdbare regnvandsløsninger

Hos Gottlieb Paludan Architects arbejder vi med lokal afledning af regnvand (LAR) på både stor og lille skala. Vi kombinerer teknisk viden med æstetiske og sociale hensyn, hvilket gør, at løsningerne ikke kun imødekommer klimatilpasningskravene, men også tilfører værdi til by- og landskabsoplevelsen. Vi tror på, at bæredygtige løsninger skal integreres nænsomt i eksisterende miljøer og bygge videre på stedernes iboende kvaliteter. Dette giver ikke blot funktionelle løsninger, men skaber også landskaber, der er forankrede i deres kontekst og samtidig tilpasset et foranderligt klima.

Vores arbejde er funderet i både praksis og forskning, og vi har aktivt bidraget til vidensudvikling gennem projekter som erhvervsPhD-projektet ROOM FOR RAIN, der har fokuseret på at udvikle regnvandsløsninger med tekniske, æstetiske og oplevelsesmæssige kvaliteter. Gennem disse erfaringer og samarbejder sikrer vi, at vores løsninger både er funktionelle og æstetisk berigende, og vi stræber efter at gøre dem til en naturlig del af byens og landskabets identitet.

Kagsåparken, visualisering: Gottlieb Paludan Architects

Solrødgård Klima- og Miljøpark, foto: Lars Rolfsted Mortensen

Solrødgård Klima- og Miljøpark, foto: Lars Rolfsted Mortensen

En sanselig tilgang til klimatilpasning

Vi mener, at klimatilpasning ikke blot er en teknisk disciplin – men en mulighed for at skabe oplevelsesrige og foranderlige byrum. Når regnvandet bliver en aktiv del af byens æstetik og funktion, understøttes både biodiversitet, lokal identitet og bevidstheden om et klima i forandring. Det kræver omtanke, ansvarlighed og samarbejde – og en ambition om at skabe løsninger, der favner både hverdagens behov og fremtidens udfordringer.

Vil du vide mere om Regnvandshåndtering?

Marise Hansen

Leder af Natur & Klima, ProjektlederLandskabsarkitekt