Nyt, centralt beliggende kontrolrum til forbrændingsanlægget i Roskilde

Energi & Industri

Kontrolrum hos Roskilde Forbrænding
Roskilde, Danmark

Affaldsselskabet KARA/NOVEREN har opført en ny, markant bygning til forbrændingsanlægget i Roskilde. I den forbindelse er der etableret et nyt, centralt beliggende kontrolrum.

Gottlieb Paludan Architects har haft ansvar for kontrolrumprojektet, som bl.a. har omfattet rumdisponering, indretning og design af specialinventaret til kontrolrummet og de omgivende funktioner. Kontrolrum, kontor, mødelokale, køkken, spiseplads og andre støttefunktioner smelter sammen til en helhed, som lægger vægt på at skabe en forbindelse mellem kontrolrummet og det meget karakteristiske nye ydre, præget af bronzelignende metal, store cirkulære åbninger og et specialudviklet lysdesign.

Bygherre
KARA/NOVEREN
Status
Udført
Omfang
325 m2
År
2013
Samarbejdspartner
BASCON, RAMBØLL LIGHT
Rådgvining
Fotos
Gottlieb Paludan Architects

Kontrolrum med oval funktion og stemningsfuld belysning

Det nye kontrolrum har stor loftshøjde og er beklædt med finerede paneler. Sammen med den rustrøde, spættede gulvlinoleum og loftet i træbeton giver det kontrolrummet en behagelig stemning, dæmpet akustik og godt lys. Midt på det store gulv er inventaret udformet som en sammenhængende oval, der rummer alle kontrolfunktioner. Ovalens overflader står hovedsageligt i linoleum med samme karakter af naturmateriale som gulvet og vægpanelerne. Operatørerne bevæger sig indenfor ovalen og overvåger driften på arbejdsskærmene, de vægmonterede monitorer og en række instrumenter i et særligt vægpanel. Gennem to store ruder er der overblik over den enorme affaldssilo. I en frise mellem vægge og loft er der anbragt LED-armaturer der lader hvidt eller blåt lys sive ned over væggene. Det hvide lys anvendes fra skumringen, hen over natten og indtil dæmringen, og oplyser finérvæggene blødt. I dagtimerne giver det blå lys indtryk af at der er et ovenlys over loftet, og opleves som dagslys.
Gottlieb Paludan Architects har haft ansvar for kontrolrumprojektet, som bl.a. har omfattet rumdisponering, indretning og design af specialinventaret til kontrolrummet og de omgivende funktioner.

1/5

Specialistviden

Vores medarbejdere behersker en lang række specialistkompetencer, som anvendes på tværs af forskellige projekter og arbejdsområder.

Læs mere om vores specialistviden

Lys er en uundværlig del af vores hverdag. Det skaber de rammer, vi lever og arbejder i, og har en afgørende indvirkning på vores velvære. Når lyset er godt, understøtter det os i vores aktiviteter, skaber tryghed og styrker den visuelle oplevelse af de steder, vi færdes. Derfor er det vigtigt, at lysdesign planlægges med omtanke og indsigt for at understøtte både funktion og æstetik i vores rum og bygninger.

Udforsk

Kontrolrummet er den centrale nerve i tekniske anlæg. Herfra overvåges og styres alt fra energiproduktion og -distribution til trafik og komplekse industrielle processer. Et veldesignet kontrolrum skaber overblik, understøtter hurtige beslutninger og bidrager til sikker og stabil drift – også i pressede situationer.

Udforsk

Energi & Industri

Energianlæg og industribyggerier er afgørende for den grønne omstilling. Vi designer tekniske anlæg, der kombinerer funktion, sikkerhed og æstetik – og skaber merværdi for både mennesker og omgivelser.
Læs mere

Vil du høre mere om Kontrolrum hos Roskilde Forbrænding ?

Jesper Ravn

Lysdesigner, Associate IALDArkitekt